Definitioner fra A til Z af nøglebegreber, hver med en henvisning til dens hjemmeemne. Indgangene følger det engelske begrebs begyndelsesbogstav (A til Z), og det engelske begreb står i parentes. Format (spec §13):

**Begreb** — enkel definition. *[Wikipedia](url)* (valgfri) — se Emne N.N — Titel.

Denne ordliste afventer gennemgang af en dansk modersmålstalende.

A

ADKAR — En forandringsmodel med bevidsthed, ønske, viden, evne og forstærkning (Awareness, Desire, Knowledge, Ability, Reinforcement), udviklet af Jeff Hiatt for Prosci. Wikipedia — se Emne 5.8 — Organisatorisk forandring og adoption.

Agil softwareudvikling (Agile (agile software development)) — Et paraplybegreb for tilgange til kontinuerlig softwarelevering, der leverer i små skridt og lærer af feedback, bygget på de værdier og principper, der blev aftalt i 2001. Wikipedia — se Emne 1.3 — Agil softwareudvikling.

Agil læring (Agile learning) — Anvendelse af agile projektmetoder, især Scrum, på læring: korte cyklusser, der skifter mellem at lære og at gøre, med en sponsor, en coach og et team. Wikipedia — se Emne 1.10 — Agil læring.

Agil ledelse (Agile management) — Anvendelse af agile og lean idéer på styring af teams og projekter, især i produktudvikling; et uformelt begreb, ikke en standard. Wikipedia — se Emne 1.9 — Agil ledelse.

Det agile manifest (Agile Manifesto) — Erklæringen fra 2001 med fire værdipar, skrevet af 17 praktikere i Snowbird, Utah. Wikipedia — se Emne 1.1 — Det agile manifest.

Agile principper (Agile principles) — De tolv principper bag Det agile manifest, som udfolder dets værdier i det daglige arbejde. — se Emne 1.2 — Agile principper.

AIOps — Brug af AI, maskinlæring og big data-analyse til at automatisere og forbedre IT-drift; defineret af Gartner i 2016. Wikipedia — se Emne 6.2 — AI i IT-servicestyring.

Alarm (Alert) — En underretning til et menneske, leveret som ticket, e-mail eller page. — se Emne 3.10 — Overvågning og eventstyring.

Aktivmærke (Asset tag) — En unik identifikator, der er fastgjort til eller registreret for en enhed, så den kan spores gennem sin livscyklus. — se Emne 4.3 — Styring af hardwareaktiver.

Tilgængelighed (Availability) — En services evne til at gøre det, brugerne har brug for, når de har brug for det, ofte udtrykt som en procentdel over en periode. Wikipedia — se Emne 3.11 — Tilgængelighed, kapacitet og ydeevne.

B

Baseline (konfiguration) (Baseline (configuration)) — En aftalt referencekonfiguration; når den er baselinet, gennemgår ændringer formel kontrol. Wikipedia — se Emne 4.4 — Konfigurationsstyring.

Skyldfri postmortem (Blameless postmortem) — En gennemgang, der registrerer en hændelse, dens virkning, årsager og aktioner uden at bebrejde enkeltpersoner eller teams. — se Emne 3.2 — Hændelseshåndtering.

Business impact-analyse (Business impact analysis (BIA)) — En metode til at identificere og vurdere, hvordan afbrydelser påvirker driften, og til at fastsætte genopretningsprioriteter. Wikipedia — se Emne 3.12 — Styring af servicekontinuitet.

C

Kapacitetsplanlægning (Capacity planning) — At fastlægge den kapacitet, en organisation har brug for til at møde skiftende efterspørgsel; i IT et synonym for kapacitetsstyring. Wikipedia — se Emne 3.11 — Tilgængelighed, kapacitet og ydeevne.

Ændringsunderstøttelse (Change enablement) — ITIL 4-praksissen med at sikre, at ændringer vurderes, godkendes og planlægges, så gavnlige ændringer kan gå sikkert videre. — se Emne 3.4 — Ændringsunderstøttelse.

Andel af mislykkede ændringer (Change fail rate) — Andelen af udrulninger, der kræver øjeblikkelig indgriben, som en tilbagerulning eller en hurtig rettelse (DORA). — se Emne 3.4 — Ændringsunderstøttelse.

Ændringens gennemløbstid (Change lead time) — Tiden for en ændring fra committet i versionsstyring til udrullet i produktion (DORA). — se Emne 3.4 — Ændringsunderstøttelse.

Chargeback — At fakturere forbrugere, eller flytte omkostningen til deres budget, for de services de bruger. — se Emne 4.5 — IT-økonomistyring og FinOps.

COBIT — Et rammeværk fra ISACA for IT-governance og -styring, der forbinder forretningsmål med IT-mål. Wikipedia — se Emne 2.7 — ITSM-rammeværker og standarder.

Fælles kodeejerskab (Collective code ownership) — En Extreme Programming-praksis, hvor alle i teamet må ændre enhver del af koden. Wikipedia — se Emne 1.6 — Extreme Programming.

Praksisfællesskab (Community of practice) — En gruppe, der deler en bekymring eller passion for noget og lærer at gøre det bedre ved regelmæssigt at interagere. Wikipedia — se Emne 5.8 — Organisatorisk forandring og adoption.

Konfigurationselement (Configuration item (CI)) — En komponent, hvis konfiguration spores, med attributter og relationer til andre elementer. Wikipedia — se Emne 4.4 — Konfigurationsstyring.

Konfigurationsstyringsdatabase (Configuration management database (CMDB)) — Et ITIL-begreb for en database, der lagrer konfigurationselementer og deres relationer. Wikipedia — se Emne 4.4 — Konfigurationsstyring.

Løbende forbedring (Continual improvement) — En vedvarende indsats for at forbedre produkter, services eller processer, i små skridt eller spring. Wikipedia — se Emne 3.15 — Løbende forbedring.

Kontinuerlig levering (Continuous delivery) — Evnen til at udgive ændringer af alle slags efter behov, hurtigt, sikkert og bæredygtigt (DORA). Wikipedia — se Emne 3.5 — Release- og deploymentstyring.

Kontinuerlig integration (Continuous integration (CI)) — At flette arbejde ind i et fælles repository hyppigt, med automatisk build og test ved hver sammenfletning. Wikipedia — se Emne 1.6 — Extreme Programming.

Copyleft — En familie af open source-licenser, der kræver, at modtagere bruger den samme licens for i det mindste nogle dele af det, de distribuerer. Wikipedia — se Emne 4.2 — Styring af softwareaktiver.

Kunde og bruger (ITSM) (Customer and user (ITSM)) — En kunde betaler for eller bestiller en service; en bruger bruger den. De kan være forskellige personer med forskellige behov. Wikipedia — se Emne 2.1 — IT-servicestyring.

Cyklustid (Cycle time) — I Kanban tiden fra start til slut for et gennemført arbejdselement. Wikipedia — se Emne 1.5 — Kanban.

D

Daily Scrum — Et dagligt event på 15 minutter, hvor Developers inspicerer fremdriften mod Sprint Goal og planlægger næste dag. Wikipedia — se Emne 1.4 — Leveranceprognoser og planlægningsmålinger.

Datasletning (Data erasure) — En metode, der overskriver hver sektor på en lagerenhed, så data ikke kan genskabes; almindelig sletning fjerner kun pegere. Wikipedia — se Emne 4.3 — Styring af hardwareaktiver.

Forsvar i dybden (Defense in depth) — At lægge overlappende administrative, logiske og fysiske kontroller i lag, så ét svigt ikke er nok. Wikipedia — se Emne 3.13 — Styring af informationssikkerhed.

Definition of Done — Den kvalitetsstandard, arbejde skal opfylde for at tælle som en del af et Scrum Increment. Wikipedia — se Emne 1.4 — Leveranceprognoser og planlægningsmålinger.

Definition of Workflow (DoW) — I Kanban Guide teamets aftalte beskrivelse af sine arbejdselementer, arbejdsgangstilstande, styring af igangværende arbejde, politikker og serviceniveauforventning. Wikipedia — se Emne 1.5 — Kanban.

Udrulningsfrekvens (Deployment frequency) — Hvor ofte udrulninger finder sted (DORA). — se Emne 3.4 — Ændringsunderstøttelse.

DevOps — Integration og automatisering af softwareudvikling og IT-drift, kendetegnet ved delt ejerskab, arbejdsflowautomatisering og hurtig feedback. Wikipedia — se Emne 5.2 — DevOps.

Diffusion af innovationer (Diffusion of innovations) — Everett Rogers' teori om, hvordan nye idéer spredes, med fem adoptørkategorier og fem egenskaber, der påvirker adoptionshastigheden. Wikipedia — se Emne 5.8 — Organisatorisk forandring og adoption.

Disciplined Agile (DA) — Et værktøjssæt af procesmål og -muligheder, ejet af Project Management Institute siden august 2019, som hjælper et team med at vælge sin arbejdsform. Wikipedia — se Emne 1.8 — Skalering af agilitet.

Konfigurationsafvigelse (Drift (configuration)) — Forskellen mellem et systems tilsigtede (deklarerede) tilstand og dets faktiske (opdagede) tilstand. — se Emne 4.4 — Konfigurationsstyring.

E

Elektronikaffald (Electronic waste (e-waste)) — Kasserede elektriske eller elektroniske enheder, inklusive ting bestemt til genbrug, videresalg, genanvendelse eller bortskaffelse. Wikipedia — se Emne 4.3 — Styring af hardwareaktiver.

Nødændring (Emergency change) — En ændring, der skal foretages hastende, for eksempel for at genoprette en service, med fremskyndet godkendelse. — se Emne 3.4 — Ændringsunderstøttelse.

Servicestyring for hele virksomheden (Enterprise service management (ESM)) — Anvendelse af ITSM-værktøjer og -idéer på andre forretningsområder som HR eller faciliteter. Wikipedia — se Emne 2.1 — IT-servicestyring.

Brugsret (Entitlement) — Hvad en organisation må bruge i henhold til sine kontrakter og licenser. — se Emne 4.2 — Styring af softwareaktiver.

Fejlbudget (Error budget) — Den rate, hvormed et serviceniveaumål må overskrides, brugt til at vejlede releasebeslutninger. — se Emne 3.7 — Styring af serviceniveauer.

Event (ITSM) — En tilstandsændring, der har betydning for styringen af en service. — se Emne 3.10 — Overvågning og eventstyring.

Extreme Programming (XP) — En agil metode, der understreger ingeniørpraksisser som parprogrammering, testdrevet udvikling og kontinuerlig integration. Wikipedia — se Emne 1.6 — Extreme Programming.

F

FinOps — Et driftsrammeværk og en kulturel praksis, der maksimerer teknologiens forretningsværdi gennem samarbejde mellem ingeniør-, økonomi- og forretningsteams. — se Emne 4.5 — IT-økonomistyring og FinOps.

FitSM — En familie af lette, frit licenserede ITSM-standarder, der voksede ud af det EU-finansierede FedSM-projekt; organisationer kan ikke certificeres som overensstemmende. Wikipedia — se Emne 2.7 — ITSM-rammeværker og standarder.

De fire dimensioner af servicestyring (Four dimensions of service management) — ITIL 4s tjekliste: organisationer og mennesker; information og teknologi; partnere og leverandører; samt værdistrømme og processer. — se Emne 2.5 — De fire dimensioner af servicestyring.

De fire gyldne signaler (Four golden signals) — Latenstid, trafik, fejl og mætning: de signaler, man bør overvåge for et brugervendt system. — se Emne 3.10 — Overvågning og eventstyring.

Futurospektiv (Futurespective) — En fremadrettet gruppeøvelse, der forestiller sig mulige fremtider for at informere nuværende beslutninger; modstykket til et retrospektiv. — se Emne 6.1 — Teamsamtaler.

G

Goodharts lov (Goodhart's law) — Læresætningen om, at når en måling bliver et mål, holder den op med at være en god måling. Wikipedia — se Emne 5.6 — Metrikker og måling.

Governance, risiko og compliance (GRC) (Governance, risk, and compliance (GRC)) — En helhedsorienteret tilgang til virksomhedsledelse, risikostyring og regulatorisk compliance. Wikipedia — se Emne 5.7 — Governance, risiko og compliance.

Autoværn (Guardrail) — En grænse indbygget i arbejdets vej, som holder det på sporet uden at stoppe det, som et automatiseret politiktjek. — se Emne 5.7 — Governance, risiko og compliance.

Vejledende principper (ITIL) (Guiding principles (ITIL)) — Syv anbefalinger: fokusér på værdi; start, hvor du er; gør fremskridt iterativt med feedback; samarbejd og fremme synlighed; tænk og arbejd helhedsorienteret; hold det enkelt og praktisk; optimér og automatisér. — se Emne 2.4 — ITILs vejledende principper.

H

Hallucination (AI) — Et AI-svar, der indeholder falsk eller vildledende information præsenteret som fakta. Wikipedia — se Emne 6.2 — AI i IT-servicestyring.

I

Hændelse (Incident) — En afbrydelse eller potentiel afbrydelse af en services tilgængelighed eller kvalitet. Wikipedia — se Emne 2.1 — IT-servicestyring.

Hændelsesleder (Incident commander) — Den person, der holder det overordnede billede af en hændelse og koordinerer responsen. — se Emne 3.2 — Hændelseshåndtering.

Increment — I Scrum et brugbart, verificeret skridt mod Product Goal, der lægges oven i alle tidligere Increments. Wikipedia — se Emne 1.4 — Leveranceprognoser og planlægningsmålinger.

Informationssikkerhed (Information security) — Beskyttelse af information ved at reducere informationsrisici; kernemålene er fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Wikipedia — se Emne 3.13 — Styring af informationssikkerhed.

Infrastruktur som kode (IaC) (Infrastructure as code (IaC)) — At styre og provisionere ressourcer gennem maskinlæsbare definitionsfiler, ofte holdt i versionsstyring. Wikipedia — se Emne 4.4 — Konfigurationsstyring.

ISO/IEC 20000 — En international standard for IT-servicestyringssystemer, som en organisation kan certificeres efter. Wikipedia — se Emne 2.7 — ITSM-rammeværker og standarder.

ISO/IEC 27001 — Standarden for informationssikkerhedsstyringssystemer; organisationer kan certificeres efter den. Wikipedia — se Emne 3.13 — Styring af informationssikkerhed.

Styring af IT-aktiver (ITAM) (IT asset management (ITAM)) — Forretningspraksisser, der forener økonomi-, kontrakt- og lagerfunktioner for at understøtte livscyklusstyring og IT-beslutninger. Wikipedia — se Emne 4.1 — Styring af IT-aktiver.

IT-servicestyring (ITSM) (IT service management (ITSM)) — De aktiviteter, en organisation udfører for at designe, bygge, levere, drive og styre IT-services tilbudt til kunder. Wikipedia — se Emne 2.1 — IT-servicestyring.

ITIL — Et rammeværk af praksisser for IT-servicestyring og styring af IT-aktiver; certificering er for enkeltpersoner, ikke organisationer. Wikipedia — se Emne 2.2 — ITIL.

J

K

Kaizen — Løbende, trinvis forbedring, sporet tilbage til forbedringsteams hos Toyota i 1936. Wikipedia — se Emne 1.7 — Lean softwareudvikling.

Kanban — En strategi til at optimere værdiflowet ved at visualisere arbejdsgangen, begrænse igangværende arbejde og forbedre arbejdsgangen. Wikipedia — se Emne 1.5 — Kanban.

Videnstyring (Knowledge management) — At bearbejde viden for at nå organisatoriske mål: bevidsthed, læring, samarbejde og innovation. Wikipedia — se Emne 3.9 — Videnstyring.

Kendt fejl (Known error) — Et problem, hvis årsag er identificeret, som regel med en midlertidig løsning registreret. — se Emne 3.3 — Problemhåndtering.

L

Large-Scale Scrum (LeSS) — Et rammeværk af Craig Larman og Bas Vodde, der anvender Scrum på mange teams, der arbejder på ét produkt med én Product Owner og én Product Backlog. — se Emne 1.8 — Skalering af agilitet.

Lean coffee — Et struktureret møde uden dagsorden, hvor deltagerne bygger en dagsorden og stemmer om emner; skabt i Seattle i 2009 af Jim Benson og Jeremy Lightsmith. — se Emne 6.1 — Teamsamtaler.

Lean softwareudvikling (Lean software development) — En tilpasning af lean-produktion til software, formuleret som syv principper af Mary og Tom Poppendieck i 2003. Wikipedia — se Emne 1.7 — Lean softwareudvikling.

Liftoff — Den indledende fase af et agilt projekt, hvor et team afstemmer vision, mål, interessenter og en indledende plan. — se Emne 6.1 — Teamsamtaler.

M

Muda (spild) (Muda (waste)) — I lean aktivitet, der ikke tilfører kunden værdi; Shingos syv spildformer er lager, overproduktion, overbearbejdning, transport, bevægelse, ventetid og defekter. Wikipedia — se Emne 1.7 — Lean softwareudvikling.

N

Net promoter score (NPS) — En måling baseret på ét spørgsmål om sandsynlighed for at anbefale: procentdelen af tilhængere minus procentdelen af kritikere. Wikipedia — se Emne 5.6 — Metrikker og måling.

NIST AI Risk Management Framework — Et frivilligt rammeværk, udgivet 26. januar 2023, til styring af risici fra AI for enkeltpersoner, organisationer og samfundet. — se Emne 6.2 — AI i IT-servicestyring.

Normal ændring (Normal change) — En ændring, der kræver vurdering og godkendelse, før den går videre. — se Emne 3.4 — Ændringsunderstøttelse.

O

Mål og nøgleresultater (OKR'er) (Objectives and key results (OKRs)) — Et rammeværk for målsætning, der parrer et mål med tre til fem målbare nøgleresultater. Wikipedia — se Emne 5.6 — Metrikker og måling.

Open source-software (Open-source software) — Software, hvis kildekode er offentligt tilgængelig og må bruges, studeres, ændres og distribueres under en åben licens. Wikipedia — se Emne 4.2 — Styring af softwareaktiver.

P

Parprogrammering (Pair programming) — To programmører, der arbejder på én opgave ved én arbejdsstation, den ene skriver og den anden gennemgår, og som ofte skifter makker. Wikipedia — se Emne 1.6 — Extreme Programming.

PDCA — Plan-Do-Check-Act: en iterativ metode til at kontrollere og løbende forbedre processer og produkter. Wikipedia — se Emne 3.15 — Løbende forbedring.

Tilladende licens (Permissive license) — En open source-licens, der ikke kræver, at afledte værker bruger samme licens; eksempler er BSD, MIT og Apache. Wikipedia — se Emne 4.2 — Styring af softwareaktiver.

PESTLE — En gennemgang af politiske, økonomiske, sociale, teknologiske, juridiske og miljømæssige faktorer, der påvirker alle fire dimensioner. Wikipedia — se Emne 2.5 — De fire dimensioner af servicestyring.

Problem — Den underliggende årsag, eller formodede årsag, til en eller flere hændelser. — se Emne 3.3 — Problemhåndtering.

Product Backlog — I Scrum en ordnet, udviklende liste over, hvad produktet har brug for; dens forpligtelse er Product Goal. Wikipedia — se Emne 1.4 — Leveranceprognoser og planlægningsmålinger.

Product Owner — I Scrum den ene person, der er ansvarlig for at maksimere produktets værdi og for at ordne Product Backlog. Wikipedia — se Emne 1.4 — Leveranceprognoser og planlægningsmålinger.

Product owner (serviceejer) (Product owner (service owner)) — Den person, der er ansvarlig for et produkts eller en services værdi og for at ordne dens backlog. — se Emne 5.5 — Produkt- og serviceejerskab.

Prompt — Den instruktion og det materiale, en AI-assistent får til én opgave. Wikipedia — se Emne 6.3 — AI-skills og prompts.

Pull-system (Pull system) — En arbejdsform, hvor nyt arbejde først starter, når der er kapacitet til det, frembragt ved at begrænse igangværende arbejde. Wikipedia — se Emne 1.5 — Kanban.

Q

R

Genopretningspunktmål (RPO) (Recovery point objective (RPO)) — Den acceptable datalatens: hvor meget datatab der kan tolereres. Wikipedia — se Emne 3.12 — Styring af servicekontinuitet.

Genopretningstidsmål (RTO) (Recovery time objective (RTO)) — Den acceptable tid til at genoprette en funktion efter en afbrydelse. Wikipedia — se Emne 3.12 — Styring af servicekontinuitet.

Refaktorering (Refactoring) — At forbedre kodens design uden at ændre, hvad den gør. Wikipedia — se Emne 1.6 — Extreme Programming.

Anmodningsmodel (Request model) — Et gentageligt mønster for en type serviceanmodning: nødvendig information, godkendelse, trin og forventet tid. — se Emne 3.6 — Håndtering af serviceanmodninger.

Retrieval-augmented generation (RAG) — At lade en sprogmodel konsultere eksterne kilder, før den svarer, for at forankre dens output. Wikipedia — se Emne 6.2 — AI i IT-servicestyring.

Retrospektiv (Retrospective) — Et teammøde, ofte efter en periode med kontinuerlig softwarelevering, der ser på, hvad der gik godt, hvad der kunne forbedres, og hvordan lærdommene anvendes. Wikipedia — se Emne 6.1 — Teamsamtaler.

Risikoregister (Risk register) — En registrering af identificerede risici med beskrivelse, vurdering, ejer, behandling og status. — se Emne 5.7 — Governance, risiko og compliance.

Rodårsagsanalyse (RCA) (Root cause analysis (RCA)) — En problemløsningsmetode til at finde de grundlæggende årsager til fejl; en faktor er en rodårsag, hvis fjernelsen forhindrer, at problemet vender tilbage. Wikipedia — se Emne 3.3 — Problemhåndtering.

S

Scaled Agile Framework (SAFe) — Et sæt organisations- og arbejdsflowmønstre til skalering af lean og agile praksisser, udgivet af Scaled Agile, Inc. Wikipedia — se Emne 1.8 — Skalering af agilitet.

Scrum — Et let rammeværk af roller, events og artefakter, der hjælper folk med at skabe værdi gennem adaptive løsninger på komplekse problemer. Wikipedia — se Emne 1.4 — Leveranceprognoser og planlægningsmålinger.

Scrum Master — I Scrum ansvaret for at etablere Scrum og hjælpe teamet og organisationen med at forstå og anvende det. Wikipedia — se Emne 1.4 — Leveranceprognoser og planlægningsmålinger.

Scrum of scrums — Et let koordineringsmøde, hvor repræsentanter for flere teams deler fremdrift og løser afhængigheder. — se Emne 1.8 — Skalering af agilitet.

Scrumban — En blanding af Scrum-events og Kanban-flow. Wikipedia — se Emne 1.4 — Leveranceprognoser og planlægningsmålinger.

Servicekatalog (Service catalog) — En kurateret samling af de services, en organisation tilbyder, hver med en ejer, en beskrivelse og hvordan man får hjælp. Wikipedia — se Emne 3.8 — Styring af servicekataloget.

Servicedesk (Service desk) — Det enkelte kontaktpunkt mellem brugere eller kunder og serviceleverandøren, som håndterer hændelser og serviceanmodninger. Wikipedia — se Emne 3.1 — Servicedesk.

Service integration and management (SIAM) — En tilgang til at styre flere leverandører og integrere dem i én forretningsvendt service. Wikipedia — se Emne 3.14 — Leverandørstyring.

Serviceniveauaftale (SLA) (Service level agreement (SLA)) — En aftale, typisk en bindende kontrakt, mellem en leverandør og en kunde, der definerer servicen, dens kvalitet og ansvar. Wikipedia — se Emne 3.7 — Styring af serviceniveauer.

Serviceniveauforventning (SLE) (Service level expectation (SLE)) — I Kanban en prognose for, hvor lang tid et arbejdselement bør tage at flyde gennem arbejdsgangen, baseret på tidligere cyklustider; ikke en aftale. Wikipedia — se Emne 1.5 — Kanban.

Serviceniveauindikator (SLI) (Service level indicator (SLI)) — En omhyggeligt defineret kvantitativ måling af et aspekt af det leverede serviceniveau. — se Emne 3.7 — Styring af serviceniveauer.

Serviceniveaumål (SLO) (Service level objective (SLO)) — En målværdi eller et interval for et serviceniveau målt ved en SLI. Wikipedia — se Emne 3.7 — Styring af serviceniveauer.

Serviceanmodning (Service request) — En rutineanmodning om noget, en service normalt leverer. Wikipedia — se Emne 2.1 — IT-servicestyring.

Serviceværdikæde (Service value chain) — Driftsmodellen i centrum af ITIL 4s serviceværdisystem: planlæg, forbedr, engagér, design og overgang, anskaf/byg samt lever og støt. — se Emne 2.6 — Serviceværdikæden.

Serviceværdisystem (SVS) (Service value system (SVS)) — ITIL 4-modellen for, hvordan vejledende principper, governance, serviceværdikæden, praksisser og løbende forbedring omsætter efterspørgsel og muligheder til værdi. — se Emne 2.3 — ITILs serviceværdisystem.

Showback — At vise forbrugere, hvad de bruger, og hvad det koster, uden at fakturere dem. — se Emne 4.5 — IT-økonomistyring og FinOps.

Site reliability engineering (SRE) — En disciplin, der anvender softwareudvikling på drift for at forbedre tilgængeligheden og ydeevnen af store services. Wikipedia — se Emne 5.3 — Site reliability engineering.

Skill (AI) — En genanvendelig pakke af viden til en slags opgave: en mappe med en SKILL.md-fil, hvis beskrivelse siger, hvornår den skal bruges. — se Emne 6.3 — AI-skills og prompts.

Styring af softwareaktiver (SAM) (Software asset management (SAM)) — En forretningspraksis til at styre og optimere indkøb, udrulning, vedligeholdelse, brug og bortskaffelse af software. Wikipedia — se Emne 4.2 — Styring af softwareaktiver.

Software bill of materials (SBOM) — En fortegnelse over de komponenter, der bruges til at bygge en softwareartefakt, inklusive open source- og proprietære dele. Wikipedia — se Emne 4.2 — Styring af softwareaktiver.

Softwareforsyningskæde (Software supply chain) — De komponenter, biblioteker, værktøjer og processer, der bruges til at udvikle, bygge og udgive en softwareartefakt. Wikipedia — se Emne 4.2 — Styring af softwareaktiver.

Sprint — I Scrum en fast tidsramme på en måned eller mindre, hvor alle andre events finder sted. Wikipedia — se Emne 1.4 — Leveranceprognoser og planlægningsmålinger.

Sprint Goal — Det enkelte mål for en Scrum Sprint; Sprint Backlogs forpligtelse. Wikipedia — se Emne 1.4 — Leveranceprognoser og planlægningsmålinger.

Sprint Retrospective — Scrum-eventet, hvor teamet inspicerer, hvordan det arbejdede, og planlægger forbedringer. Wikipedia — se Emne 1.4 — Leveranceprognoser og planlægningsmålinger.

Sprint Review — Scrum-eventet, hvor teamet viser Increment til interessenter og justerer Product Backlog. Wikipedia — se Emne 1.4 — Leveranceprognoser og planlægningsmålinger.

Standardændring (Standard change) — En ændring med lav risiko, der er velforstået, følger en dokumenteret procedure og er forhåndsgodkendt. — se Emne 3.4 — Ændringsunderstøttelse.

Anvendelseserklæring (Statement of Applicability) — I ISO/IEC 27001 dokumentet, der begrunder, hvilke Annex A-kontroller en organisation medtager og udelader. Wikipedia — se Emne 3.13 — Styring af informationssikkerhed.

Leverandørrelationsstyring (SRM) (Supplier relationship management (SRM)) — Systematisk vurdering af leverandørers styrker, ydeevne og kapabiliteter, med koordinering af interaktioner gennem relationens livscyklus. Wikipedia — se Emne 3.14 — Leverandørstyring.

Bæredygtigt tempo (Sustainable pace) — En Extreme Programming-praksis (også et agilt princip) om at undgå regelmæssigt overarbejde, så folk forbliver effektive i årevis. Wikipedia — se Emne 1.6 — Extreme Programming.

T

Tavs viden (Tacit knowledge) — Viden, der er internaliseret og ofte ikke bevidst kendt, og som derfor er svær at skrive ned. Wikipedia — se Emne 3.9 — Videnstyring.

Teknisk gæld (Technical debt) — Fremtidens omkostning ved omarbejde, forårsaget af at vælge en hurtig løsning nu i stedet for en bedre. Wikipedia — se Emne 1.2 — Agile principper.

Testdrevet udvikling (TDD) (Test-driven development (TDD)) — At skrive en fejlende test først og derefter netop nok kode til, at den består. Wikipedia — se Emne 1.6 — Extreme Programming.

De tre veje (The Three Ways) — Gene Kims tre principper for DevOps: flow, feedback og løbende læring og eksperimenter. — se Emne 5.2 — DevOps.

Gennemløb (Throughput) — I Kanban antallet af arbejdselementer, der er færdige i en periode. Wikipedia — se Emne 1.5 — Kanban.

Toil — Driftsarbejde, der er manuelt, gentaget, automatiserbart, taktisk, uden varig værdi og voksende lineært med servicen (SRE-sprogbrug). — se Emne 5.3 — Site reliability engineering.

U

Underliggende kontrakt (Underpinning contract) — I ITIL-ordforråd en aftale med en ekstern leverandør, der understøtter en serviceniveauaftale. — se Emne 3.14 — Leverandørstyring.

Enhedsomkostning (Unit cost) — Omkostning divideret med en forretningsmåling som transaktioner, brugere eller services. — se Emne 4.5 — IT-økonomistyring og FinOps.

V

Værdistrøm (Value stream) — Et specifikt sæt aktiviteter, der skaber og leverer en bestemt service eller et bestemt produkt til kunder; en vej gennem serviceværdikæden. — se Emne 5.4 — Værdistrømsstyring; se også Emne 2.6 — Serviceværdikæden.

Værdistrømsstyring (Value stream management) — At styre arbejdsflowet på tværs af alle teams i en værdistrøm med fælles målinger, en navngiven ejer og jævnlig gennemgang. Wikipedia — se Emne 5.4 — Værdistrømsstyring.

Værdistrømskortlægning (Value stream mapping) — En teknik, der viser hvert trin fra anmodning til leveret værdi med arbejdstid og ventetid, brugt til at finde spild. Wikipedia — se Emne 1.7 — Lean softwareudvikling.

Værdistrømskortlægning (Value-stream mapping) — En lean-teknik, der kortlægger nutids- og fremtidstilstande for de trin, der fører et produkt eller en service til kunden, med tid og mængde på hvert stadium. Wikipedia — se Emne 5.4 — Værdistrømsstyring.

W

Vandfaldsmodel (Waterfall model) — En plandrevet tilgang, der afslutter hver fase af et projekt, før den næste begynder. Wikipedia — se Emne 1.3 — Agil softwareudvikling.

Igangværende arbejde (WIP) (Work in progress (WIP)) — Antallet af elementer, der er påbegyndt, men ikke færdige; at begrænse det skaber et pull-system. Wikipedia — se Emne 1.5 — Kanban.

Arbejdselementets alder (Work item age) — I Kanban tiden, der er gået, siden et ufærdigt element startede. Wikipedia — se Emne 1.5 — Kanban.

Grænse for igangværende arbejde (Work-in-process limit) — Et loft over, hvor mange elementer der kan være i ét trin af en arbejdsgang på samme tid. — se Emne 5.4 — Værdistrømsstyring.

Midlertidig løsning (Workaround) — En måde at reducere eller undgå virkningen af en hændelse eller et problem uden at fjerne dens årsag. — se Emne 3.3 — Problemhåndtering.

Arbejdsaftale (Working agreement) — Et kort sæt regler, et team skriver til sig selv om, hvordan det vil arbejde sammen. — se Emne 6.1 — Teamsamtaler.

X

Y

Z